Hesten som pædagogisk værktøj.

Det vigtigste argument for at bruge hesten som et pædagogisk værktøj ligger i den erkendelse borgereb kan opnå i arbejdet og samværet med hesten. "Dyr er en meget livsnær og konkret måde at forstå verden på!" Siger Trine Hyllested som er naturvejleder. Ved at have hestehold som en aktivitet i den beskyttede beskæftigelse får borgeren mulighed for at få sanseoplevelser, der er lærerige og en større indsigt. Borgeren lærer at give omsorg for hestene i den daglige pasning og pleje og de lære at tage ansvar for at hestene har det godt. Heste kan give borgen en oplevelse af ro og tryghed. Hesten er et socialt flokdyr og der kan skabes et særligt nærvær mellem menneske og hest. Samværet hestene og med andre borgere, pædagoger og evt. turister kan styrke den enkeltes evne til at danne relationer. Borgeren får indsigt og viden om hestens liv og adfærd. Borgeren bliver bedre til at aflæse heste og dette kan overføres til og bruges til at aflæse andre levende væsner.

Sæt vilde heste ud i Danmark!

Hesten er det pattedyr på jorden som har haft en af de største naturlige udbredelser i verden. Heste har levet vildt i naturen i Europa, Asien og Alaska, og de har været i stand til at tilpasse sig både varme og kolde klimaer.
Hesten har haft stor betydning for økosystemerne i de forskellige klimaer fordi hesten var god til at æde de grove græsarter. Mange steder blev de ved med at æde indtil græsset blev bidt helt ned. De lavede stier når de gik rundt i terrænet og medvirkede til at plantefrø kunne sprede sig. De hestepærer de efterlod var vigtige for insekter og svampe. Der findes i vores del af verden ikke mange rovdyr der er store nok til regulere hestebestanden. En trussel for hesten kunne være, hvis ulven vendte tilbage pga. klimaforandringerne. Hestebestanden reguleres af fødemængden.
Der findes nogle semi-vilde heste i Danmark b.la. ved Skjern å og på Sydlangeland.
Naturen savner den store vilde hest til at græsse så naturområder ikke gror til. Når naturområder gror til forsvinder sjældne planter, således er hesten en vigtig brik i økosystemernes balance.
Herhjemme taler man for at genudsætte hesteflokke i nationalparker. En af stederne er nationalpark Vadehavet. Man ønsker at heste igen kan genindsættes i den danske natur for at deres økologiske funktion skal vende tilbage og vi kan få en mere selvforvaltende natur og vi kan bevare en stor artsrigdom i Danmark.
Hesten blev tæmmet for godt 6000 år siden, men mennesket har jaget heste i mindst 300.000 år.


Kilde: http://mobil.dr.dk/#artikel/nyheder/viden/miljoe/grafik-slip-hestene-fri-og-genopret-naturen

Fakta om vilde heste

Pædagogens rolle

Indkøb af hest.
Det er ikke helt nemt at anskaffe sig en hest. Man må forud have gjort sig en del overvejelser for heste kan fås i mange forskellige racer og størrelser, hvoraf nogle racer eksempelvis er velegnede at springe på og andre ikke. Endvidere varierer prisen på hestene også alt efter den enkeltes hests uddannelse, afstamning og alder. Så det kommer helt an på, hvad jeg, som pædagog vil bruge hesten til.
Til mit pædagogiske forløb kunne jeg godt tænke mig at anskaffe mig islandske heste. Jeg ville personligt sørge for, at anskaffe mig min. to heste, fordi heste er sociale flokdyr, der har brug for kontakt til andre artsfæller. Det er intet lovkrav derom i forhold til lovgivningen om heste og hestehold, men Dyrenes Beskyttelse taler for, at det er den bedste måde at holde hest på, fordi hestene således har mulighed for at pleje, kommunikere og lege med hinanden. Heste der står alene har også lettere ved at blive nervøse og kan udvikle en stresset adfærd. Stressede og utrygge heste kan skade rytteren. Derfor skal hestene være tillidsfulde og rolige og gerne være en vis alder. ca. 8-10 år gamle ville være fint, for så har de noget erfaring med i baggagen. F.eks. kan de læses i en hestetrailer og de er trafiksikre og så er de vant til hverdagens mange lyde. Jeg ville få en lavet en såkaldt handelsundersøgelse, hvor dyrlægen tjekker for sygdomme. Sælgeren skal underskrive en sundhedserklæring og sælger og køber laver en købekontrakt. Der skal tegnes en forsikring som kan dække udgifter, hvis hesten bliver alvorligt syg eller dør. Alle heste skal ifølge lovgivningen have et pas, dette skal altid medbringes ved hestetransport. Se www. hestepas.dk
Den islandske hest tilhører kategorien pony, da racen har en gennemsnitshøjde på 125-134 cm. Det er en robust hesterace og på Island, hvor racen kommer fra er den vant til at bære voksne mennesker hen over store strækninger i naturen. Den islandske hest adskiller sig fra andre hesteracer, da den har to særlige gangarter nemlig pasgang og tølt. Den er en hest med fyldig pels, som gør at den kan klare hårdt klima. på Island lever mange af dem halvvildt i det fri og derfor ville den egne sig til at gå på løsdrift i Danmark. Den er stærk og kan bruges til køresport.
Det pædagogiske forløb med hestehold skal handle om det at holde dyr, som en meningsfuld aktivitet for voksne i den beskyttede beskæftigelse. Jeg forestiller mig et samarbejde mellem turisme steder og værkstederne, hvor mennesker med nedsat funktionsevne kan tage sig af pasning og pleje af hestene. De får mulighed for at knytte sig til hestene og samværet mellem menneske og dyr er meget lærerigt og givende for et menneskes livskvalitet.  De kunne selv ride ud på ture eller trække turister på islandske heste rundt på ture, hvor naturen kan nydes af både turister og borgere. Vi kunne også ride ud på ture med hestevogn. Det kræver så blot at jeg som pædagog sættes ind i hvordan dette monteres på hesten og at man har prøvet selv at være kusken. Ved at inddrage turisme inkluderes de udviklingshæmmede også i lokalsamfundet. PÅ Als er vi omgivet af hav og vi har mange skove, hvor der er etableret rideruter. Der er mange friluftsaktiviteter forbundet med dette f.eks. bål og bålmad som man kunne inddrage borgerne i.

Kilder: Dyrenes beskyttelse, Min store hestebog.  

Rideterapi, ringridning, spring eller turhest

Borgere med angst kan få terapi på hest. Det handler om at komme angsten til livs og få balance i psyken. Ved ridningen kan borgeren opleve at blive til en helhed med hesten! Rytter og hest bliver et! Det handler om samværet og den etablerede kontakt til hesten. Udviklingshæmmede borger med god mobilitet er også en del af rideterapiens målgruppe!

Læs mere om rideterapi på:

www.sleipnir-naturridning.dk  

Heste kan bruges til spring, ringridning, voltegering, dressur, westernridning, polo og meget andet! En tur ud i naturen nyder både hest og rytter! 

Hestehold og brugergrupper

Mit fokus i forhold til hestehold vil tage udgangspunkt i forskellige brugergrupper indenfor det social/ special pædagogiske område! Målgruppen er bred, men jeg tænker hovedsagligt Børn og voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevner. På værksteder i den beskyttede beskæftigelse giver det god mening for borgerne at have et dyrehold, hvor borgerne har et ansvar for pasning og pleje af dyrene. Det kræver dog en del plads. Hesten skal have en mark af en vis størrelse, hvorpå den kan græsse. Der skal ikke nødvendigvis være en stald. Heste kan gå på mark hele året rundt.Det kaldes for løsdrift. Dog skal hestene have mulighed for at søge i læ. Hertil vil islænderheste være oplagte hesteracer. Denne race bruges ofte til at ride ud på ture i naturen med! De er ikke en særlig stor hesterace, men de erhårdføre heste, der kan bære en voksen og børnerytter!  Det ville være en dejlig kropslig friluftsaktivitet for både børn og voksne med særlige behov at få lov til at opleve skoven og tage til vandet på hesteryg! At ride og få indtryk fra naturen er sundt for krop og sjæl! Derfor vil det være oplagt at holde heste i landlige omgivelser, hvor der er mulighed for at ride ud på til strande, skove og stier. Der er på Als lavet adskillige ridestier, som kan benyttes. Der er på rideruterne steder hvor det er muligt at overnatte i shelter. 

Hesteboksens indretning

En pony boks er mindre end en boks til en hest. En hesteboks bør være 3,6 x 3,6 m således at hesten kan dreje sig rundt i boksen og at den har mulighed for at lægge sig ned! Hesten skal naturligvis også kunne stå uden at skulle bøje hovedet, så højden i boksen har også en betydning! I boksen skal der være adgang til vand. Star har en vandkop! Der er mange forskellige slags strøelse: halm. Savsmuld, papirsstrimler og savsmuldspiller. Der skal være rigeligt af det så hesten får et godt underlag at stå på! Læs mere om lovgivning om hestehold på retsinformationen! Star får hø i et hønet. Det gør at høet holder længere og ikke bliver spist i løbet af nul komma fem! Det stimulerer Star at han skal bøvle lidt for at få maden! Hønet fås med grove og fine masker! 

Vadehavscenteret

Vaders på og mission find snegle, krabber og planter i Vadehavet var skudt i gang! Konkurrenceelementet gjorde at ingen nåede at tænke over, at det var ulækkert! Vi gjorde det bare! Vi lærte om krabber! Vi fik viden om, at de kunne lide at gemme sig i tangen. Strandsnegle er en delikasse i Middelhavet, som koster mange penge. Vadehavscenteret har terrængående kørestole, hvilket har stor betydning for handicappedes besøg! Herved får de en enestående mulighed for at deltage i havaktiviteterne sammen med andre! For ikke at glemme en unik oplevelse ved havet! 

Besøg på Boiskov natur børnehave

Det handler om at børnene får et fundament i livet, hvor de kan skabe deres identitet i naturen. Børnene skal have mulighed for at få oplevelser, hvor de kan bruge deres fantasi og kreativitet! Det kan de i den frie leg på høloftet! Det er vigtigt for pædagogerne på stedet at sørge for at ikke to dage er ens! Børnehaven har mange dyrehold. En hund, kaniner, geder, høns, bier og kat. De dyrker deres egen honning! 

Star -en lånepony

Her er star. Han er en pony, som vi har lånt. Vi har lavet en to-årig kontrakt med dem som ejer ham. Vi passer og bruger ham som var han vor egen hest. Han står opstaldet på en rideskole. Når man holder hest skal den tilses hver dag uanset om man er syg eller ej. Også selvom man ikke har lyst til at ride. Han skal tjekkes for sår og rifter han kunne have fået, mens han var på mark. Star kommer ud hver dag. Det vil han hellere frem for at stå inde i stalden. Han har desuden også godt af at komme ud og få rørt sig og være sammen med de andre heste. I sommerperioden går han ude hele døgnet så snart temperaturen er over 10 grader om natten. Vi siger i den forbindelse at han er på døgnfold. Når efteråret kommer og vejret bliver dårligere får han dækken på for at holde varmen og han trækkes ind i stalden, når der er uvejr. Om vinteren kommer han ind til aften og sover indenfor i stalden. Jo mere han er inde, jo mere pasning for så sviner han sin boks mere til. Boksen muges hver dag. Stars boks er 3 x 3 meter og der er træpiller som han står på i boksen. Det er nemt at fjerne klatter/hestepærer. 

hesten er et flokdyr

Hesten er et flokdyr. De er meget sociale dyr og derfor har de let ved at knytte sig til mennesker. De finder hurtigt ud af, hvem der bestemmer i flokken på marken. Der kan opstå magtkampe på folden mellem heste så man smider ikke bare tilfældige heste ind på mark sammen. De skal vænnes til forandringerne. Man laver få ændringer i hestesammensætningen for at undgå at hestene bliver sparket og hindre at de bider for meget af hinanden.

Fodring af hest

Heste spiser primært græs. Man supplerer ofte fodringen med tørret græs, dette kalder man for hø. Hvor meget og hvor lidt foder den får afhænger af mange faktorer b.la. om hestens størrelse og om den er for tyk eller tynd, selve årstiden har en betydning og fodringen afhænger også af om hesten står på mark eller om den står inde i en boks i stalden. Det har også en betydning om hesten bruges til rideundervisning. Rides den meget skal den bruge mere energi og så får den brug for foder af denne slags:

• Hø - tørret græs
• Hakkelse- hakket hø og halm
• Havre - fyldt med energi som gør hesten kvik
• fuldfoder - valset korn og foderpiller med vitaminer og mineraler
• foderpiller - sammenpresset foder 

Heste elsker endvidere at få frugt og grønsager. Især gulerødder og æbler, nogle heste kan også godt lide bananer. Men ikke alt slags frugt og grønt er hensigtsmæssigt at give hesten.
Heste skal naturligvis også altid have adgang til frisk vand uanset om den står på fold eller i stald. En hest der står på stald fodres 3 gange dagligt, men i dag har mange rideskoler foderanlæg.

Star får ofte gamle rester af rugbrød, hvidt brød som franskbrød har han ikke godt af. Han elsker æbler, bananer kan han ikke lide! Sommer tider får han friskhøstet lucerne! 

Valg af dyr til dyrehold

Da jeg var i praktik på det beskyttede værksted Østerlund erfarede jeg at mange af brugerne havde stor glæde af at være sammen med dyr. Vi besøgte b.la. Naturværkstedet et andet beskyttet værksted for voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. På Naturværkstedet havde de forskellige dyrehold. De holdt høns, kanin, marsvin, fuglevolierer og så havde de to ponyer. En særlig positiv oplevelse jeg vil fremhæve i forhold til denne tur var, da en taktilsky kvinde i rullestol fik en god oplevelse af at være sammen med disse dyr.

En del brugerne gik til ridning en gang i ugen. Det var en aktivitet de så frem til. De mødtes på rideskolen sammen med brugere fra både Østerlund og Naturværkstedet. De fik mange gode snakke med hinanden i cafeteriaet, mens de ventede på, at det blev deres tur til at ride. De lavede balanceøvelser til hest og fik derved en bedre motorik samtidig med at de fik en god oplevelse i samspillet med hesten og ikke mindst de sociale relationer de udviklingshæmmede havde sammen med hinanden mens de red.
Mit valg af dyr til mit dyrehold er faldet på hest. Jeg tror, at heste kan inddrages på en positiv og givende måde i den pædagogiske praksis i forhold til special og social området. Desuden går min datter til ridning. Jeg har til gengæld ikke selv en stor viden om hestens behov eller dens adfærd, hvilket  jeg ønsker at blive klogere på. Jeg tror, at hestehold kan bidrage med noget ganske særligt i forhold til mennesker med særlige behov og jeg er ikke i tvivl om ,at jeg i mit kommende arbejde som pædagog skal arbejde med at inddrage dette dyr i mit pædagogiske arbejde.


Hest med en glad rytter!

Keglerne må ikke væltes!




 

     



Rideskolens kat i ridehal.

Katten vil gerne kæles med!



blog løs!

Så er bloggen til modul 11 oprettet. Modulet handler om naturen, udelivet og aktiviteter i friluftslivet.
Jeg er særlig optaget af dyr. Jeg har selv en schæfer som fik et kuld hvalpe. Det var spændende for mig at få lov til at følge hvalpenes opvækst.